Om Chiang Mai

Chiang Mai ligger omkring 700 km nord for Bangkok og har nogle af de højeste bjerge i landet og ligger ved Ping-floden, som er en stor biflod til Chao Phraya-floden (floden der bla. løber igennem Bangkok). Byen er opdelt i fire afdelinger: Nakhon Ping, Srivijaya, Mengrai, og Kavila. De tre første er på Vestbredden, mens Kavila ligger på østbredden af Ping-floden.

I de seneste år er byen i stigende grad blevet en moderne by med i nærheden af 200.000 indbyggere, og selv om den mangler den kosmopolske karakter i sammenligning med Bangkok, har den utroligt mange interessante attraktioner og seværdigheder.
Chiang Mai's historiske betydning er bla. afledt af dens strategiske placering på en gammel thailandsk handels rute. Længe før den moderne tilstrømning af udenlandske turister, fungerede byen således som et vigtigt handelscenter for håndlavede varer såsom paraplyer, smykker, og forskelligt træhåndværk og den dag idag er byen fortsat et sandt shoppingmekka ikke mindst for de tusindvis af vestlige turister som hvert år kommer hertil...

Historie
Chiang Mai´s historie går mere end 700 år tilbage i tiden, hvilket gør det til en af de mest spændende historiske byer i Thailand.
Kongeriget Lanna, der dækkede store dele af det nordlige Thailand og som Chiang Mai var en del af, var i en blomstrende udvikling længe før Sukhothai og Ayutthaya kongedømmerne.
I 1296 grundlagde Kong Mengrai Nophaburi Sri Nakorn Ping, Chiang Mai som ny hovedstad i hans blomstrende Kongerige kendt som Lanna, hvilket oversat betyder ”millioner af risfelter”. Tidligere havde han regeret fra Chiang Saen, som var en vigtig handelsby på bredden af Mekhong floden, og på et tidspunkt bla. også fra Chiang Rai. Senere flyttede han mod syd, men det første forsøg på at grundlægge en ny by i Ping dalen blev modarbejdet af en stor oversvømmelse af floden og stedet blev opgivet på trods af at byggeriet allerede var igangsat. Syv århundreder senere blev disse ruiner i den sydøstlige del af byen opdaget af arkæologer, og i dag udgør dette sted en vigtigt turistattraktion i Chiang Mai, kendt som Wiang Khum Kham.

King Mengrai var en stærk og succesfuld leder og Lanna undergik en stor udvikling og fremgang under hans regeren (1259 til 1317). Han knyttede et stort venskab med kongen Ramkhamhaeng af Sukhothai og Kong Ngam Muang af Phayao. Mengrai nød stor opbakning fra disse allierede i lyset af de syd-mongolske invasioner, der forvoldte så megen uro i Asien i løbet af det 13. århundrede.
Lanna's nye hovedstad blev hurtigt et vigtigt kulturelt og religiøst centrum og bestod således i flere århundreder. Byen blev grundlagt på et kvadratkilometer stort område, templer blev bygget ( bla. Wat Chiang Man, der går helt tilbage til det tidlige 14. århundrede, og stadig består og Wat Phra Singh som kom til i 1345) hvor også den særlige voldgrav og bastioner blev tilføjet. Rigdommen i riget efterlod arv såsom Wat Suan dem med sin tårnende chedis og Wat Jet Yod, som blev bygget for de otte Verdens Budhist Råd i 1477.

Chiang Mai og Lanna Kongeriget nåede sin absolutte storhedstid under King Tilokarat i midten af det 16. århundrede, og ekspanderende mod øst så vidt til Dag Nan-provinsen, mod syd til Sukhothai og så langt mod nord som den nuværende Myanmar / Kina grænse. Det var under Tilokarat´s regeringstid, at arbejdet med den 96 m. tårnhøje Chedi Luang blev afsluttet. På trods af et jordskælv i 1545, hvilket bragte den ned til 42 meter, forbliver det fortsat den højeste struktur i byen indtil midten 1950'erne.

Mellem det 16. og 18. århundreder led Chiang Mai under manglende effektiv ledelse, hvilket resulterede i en række af invasioner og plyndringer fra Burma og Ayutthaya, og kontrollen med byen udeblev for befolkningen i Lanna i mere end 200 år, trods flere forsøg på at generobre byen . På et tidspunkt blev byen evakueret og lå næsten øde hen.
Perioden for den burmesiske besættelse blev endeligt afsluttet i 1774, da Kong Taksin (Rama I) af Thonburi (Bangkok) indset nødvendigheden af at uddrive besætterne af Lanna, for at forhindre dem i yderligere angreb længere ind i Siam. Kong Taksin sendte styrkerne i krig under ledelse af Chao Kawila, en (adelsmand) fra Lampang, der omsider fik drevet burmeserne på flugt.

Efter genbesættelsen af Chiang Mai, udnævnte Taksin, Chao Kawila som byens nye ”borgmester”, og under hans ledelse gik byen fra styrke til styrke, med genopbygning (ca. 1800) af den monumentale ringmur, der stadig står den dag i dag, og etableringen af en havn i slutningen af hvad der er i dag Thapae Road. I denne periode indgik Chiang Mai også vigtige handelsmæssige forbindelser med Burma og Kina.
Som Siam undergik løbende modernisering, blev Chiang Mai blevet mindre og mindre isoleret fra resten af Rattanakosisn Kongerige, der nu kontrollerede store dele af det område som i dag kaldes Thailand. Lanna havde haft en vis grad af selvstyre, men med ankomsten af en posttjeneste (1883), og senere telegraf-og jernbanestationer (1920´erne), blev Chiang Mai i stigende grad trukket ind i politikken for hele landet. Endelig, efter den ublodige revolution i 1932, ophørte Siam (det blev først officielt kendt som Thailand i 1949) med at være et absolut monarki og Chiang Mai blev en provins i landet.
Under den japanske besættelse under Anden Verdenskrig, blev mange Nord-Thailændere bla. tvunget til at bygge veje og andre infrastrukturelle ting. Arven fra deres slid kan den dag i dag stadig ses i form af veje, der løber igennem et næsten uigennemtrængeligt bjergrigt terræn, hvilket nutidens besøgende nyder godt af og giver dem mulighed for at opleve regionen.
Området har ikke altid været imødekommende og sikkert at besøge for udlændinge. Eftervirkningerne af militærkuppene i løbet af halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne fremmedgjorde mange Nord-Thailændere og efter Studenteroprøret i 1973 blev slået brutalt ned, tog mange flugten til bakkerne i den nordlige del af Thailand, hvor der dannedes en kommunistisk oprørsbevægelse, som siden gjorde en stor del af landdistrikterne usikre. Det politiske klima i regionen har dog gradvist ændret sig, og i dag er disse grupper stort set blevet afvæbnet i amnesti programmer i 1980'erne og området blev igen åbnet for turisme.
I 1992 fejrede Chiang-Mai sit 700 års jubilæum og var vært for SEA Games i 1998. Selv den finansielle krise i 1997 har ikke standset Chiang Mai fra at blive et kosmopolitisk center i Thailand, som tiltrækker i hundrede-tusindvis af turister hvert år.